De blide kæmper

De blide Kæmper


Hvad bruges den til?


Ridning

Shirehesten er meget alsidig, grundet dens rolige gemyt og store arbejdslyst. Den er en god ridehest om det gælder en god tur i skoven, dressur eller måske western. Shiren findes i en let og tung type, så det er muligt at finde en model der passer til dine ønsker med ridningen. 


Kørsel

Shiren har været brugt til mange forskellige ting igennem tiderne. Den har trukket flodpramme på kanalerne, hjulpet i landbruget og været brugt som bryggerhest. I dag bruges den mest til hygge og showkørsel, der er også mange der har fundet den egnet til bryllups kørsel. Shiren er en god kørehest, grundet dens rolige gemyt og dens enorme styrke. En voksen shire kan trække op til 5 ton og flodpramme på 50 ton, så der er mange anvendelsesmulighder, hvis man ønsker at udnytte dens store styrke.


Show & Avl

Shirehesten bliver brugt som showhest, hvor der er tradition for at den skal flettes op på en helt særlig måde. Dommerne ser her på hestens ekstriøre og hvordan helheden tager sig ud.

Der er også specielle showklasser hvor hestene er selet op og "pyntet" med forskellige ting, her gælder det om at havde den flotteste oppyntning.